Dæksler – Art de Anne Petit

Danmark

I gadernes belægning ses mange forskellige dæksler til de tekniske anlæg, der befinder sig under gadens niveau.
Her skal særlig fremhæves det runde brønddæksel med græsk meanderbort løbende langs kanten og en stjerne i midten.

Amager Strandpark

H.C. Andersen “Den standhaftige Tinsoldat”

Randers Jernstøberi deltog i markeringen af H.C.Andersen 200 års fødelsdag i 2005, og i denne forbindelse med etablering af Amager Strandpark, blev der lagt 100 HCA-dæksler

De tre tårne fandtes allerede I byens middelalderlige segl, der var I brug 1275 – 1371.

Det miderste tårn skulle sandsynligvis symbolisere Absalons borg, der lå på øen Slotsholmen, og de andre to tårnene I ringmuren omkring borgen. I seglet findes også de karakteristiske bølger, der symboliserer Øresund, mens halvmånen og stjernerne, der pryder tårnene, ikke har nogen symbolsk betydning. …..

Frederiksberg

Muren og lindetræerne symboliserede oprindeligt byen og kommunens landdistrikter, men viser nu en by, der er præget af parker – blandt andet Frederiksberg Have og Søndermarken. De 3 jagtfalke med hætter repræsenterer den gamle falkonérgård, der var landets eneste opdrætningssted for jagtfalke, og som havde sæde på Frederiksberg.

Kronen symboliserer, at Frederiksberg var gammelt krongods, og Frederiksberg Slot, som har givet byen og kommunen sit navn. Frederiksberg Kommunes byvåben blev fremstillet af arkivar Anders Thiset, Rigsarkivet, og blev kongeligt godkendt i august 1899. Våbenet blev nytegnet i 2001.

Set I Valby

Niemisen Valimo den eneste støberi I Finland I 1928 – Nu Ulefos

Lyngby Taarbæk

I 1916 tegnede heraldikeren, arkivar Anders Thiset et byvåben til Lyngby-Taarbæk Kommune. På grund af kommunens navn blev også byvåbnet dobbelt. Frem til 1970 var Lyngby-Taarbæk Kommune den eneste i Danmark, der havde et dobbelt våben

Hvidovre

Rødovre

Byvåbnet fra 1938 tegnet af arkitkt Georges Ponsaing og fungerer for så vidt den dag i dag, men i forbindelse med kommunens 90-års fødselsdag den 1. januar 1991, blev der tegnet et logo for Rødovre Kommune, som er en stiliseret udgave af byvåbnet. Også i logo-udgaven er oksen på vej over en rød bro over blå bølger. Logoet bruges i dag også i såkaldt negativ-format vist i en rød firkant.

Hellerup

Gentofte Kommune har benyttet sit byvåben siden 1903. Gennem tiderne er det blevet fornyet, men det har beholdt sin grundform og sin symbolik.
• De tre klokker symboliserer de tre oprindelige kirkesogne: Gentofte, Ordrup og Hellerup.
• Træerne symboliserer det grønne – skovene. Træerne på Jægersborg Allé har inspireret til træernes udformning i våbnet.
• Havet og solen symboliserer kommunens beliggenhed ved den østvendte kyst mod Øresund, hvor solen stiger op.

Hillerød

Hillerød

Motivet tager udgangspunkt i illustrationen fra Hillerøds nuværende byvåben, nemlig hyldetræet. Kronen i byvåbenet symboliserer Hillerøds nære tilknytning til kongehuset. Den grønne farve understøtter Hillerøds image som den grønne kommune. Byvåbnet er tidløst og enkelt, med en kraftig signal-værdi, selv i meget små størrelser

Hillerød

Sorø

Sorø fik sit byvåben i 1903 tegnet af A.Thiset. Byvåbnet blev dog først registreret, og dermed godkendt, i 1991.

Sorø byvåben forestiller en hånd, der holder abbedstaven på baggrund af nattehimlen, som er symboliseret ved en måne og to stjerner. Samme motiv blev brugt i abbedens kontrasignet fra 1468 og jurisdiktionens segl.

Byens våben hænger på tinghuset ved Torvet og i indgangen til rådhuset. Byvåbnet på Rådhuset er udarbejdet af Jens Christian Ebbestad.

Lundtoft

De tre tårne

Felsted, Kliplev og Varnæs

Maleriet er fra Felsteds bibliotek

Lundtoft

Den ny kommune som samler 3 kommuner, har i 1970 fået en logo som repræsentere de tre kirkeklokker

Helsingør

Helsingørs logo er 600 år gammel og grundelement er et skib på bølgende hav.

Aarhus

Aarhus byvåben er et af de ældste bevarede fra de danske købstæder. Det kan henføres til et bysegl brugt I Aarhus omkring 1250. Kommunen fik tegnet det nuværende byvåben, og begrebet segl blev ændret til (by)våben.

I Stadstidende den 23. juni 1938 blev det nye byvåben beskrevet sådan:

Et blaat Skjold. med en rødportal, flankeret af to røde taarne og et spir, anbragt gengivelse af St. Clemenns og St. Paulus, klædtei blaa kjortler. Over portalen ses en guldmaane og en syvtakket guldstjerne og under den en over fire sølvbølger opragende rød tindet mur,

Kunstner var gravør Fr. Britze.

I 2004 fik Aarhus kommune fornyet og forenklet bylogoet.

Dragør

Den ny version af by dæksler hvor man har behold det gamle mønster med mæanderborten rund om by våbnet

Aabenrå

De tre makreller I kommunes byvåben fortæller om et fiskerleje, der I 17 – 1800 tallet udviklede sig til en skibs-og søfartsby.

Humlebæk

På brønddæksler i den gamle Fredensborg – Humlebæk Kommune er der på den øverste blå del en krone i guld, der henviser til Fredensborg Slot, aksene i guld skal symboliserer landbruget og egegrenene i guld symboliserer skovene. Derefter er der en bølget linje og på nederste del er det en blå laks på sølv baggrund som skal symbolisere Esrum sø og fiskeriet i Humlebæk og Sletten.

Dette er tegnet af Grunddal Sjallung fra Det heraldiske Institut og blev godkendt 15. juli 1948 som kommunevåben for Asminderød-Grønholdt Sognekommune og i maj 1971 som kommunevåben for Fredensborg-Humlebæk Kommune i forbindelse med kommunens navneændring.